Det forlyder, at Mørtel er klar med et album med titlen Vagusnerven. Man får lyst til at tjekke en Wiki, ikke? Det er ikke en hvilken som helst nerve, kan vi afsløre, den er fyldt med forbindelser, man kan spinde sange om. I hvert fald hvis man har Andreas Hjertholms sjældne sanseapparat og skrivemaskine.

Foreløbig må vi nøjes med singlen Forår i trafiksignalet, som åbner med ordene: “Jeg drukner på en sandbanke, og jeg fristes af en evig tilstand”. Filminstruktøren Carina Randløv har fanget sangens sammenstød mellem leg og dødsens alvor med hilsener til Bennys Badekar.

Mørtel: Forår i trafiksignalet. Video: Carina Randløv.

Der er humør på druknehistorien

I forhold til tidligere har Mørtel skruet ned for sortsynet og op for forstærkeren. Lyden er mere elektrisk og trækker musikalske ekkoer tilbage til bands som Pavement og John Cale. Desuden har Hjertholm skrællet nogle lag af sine ellers dirrende avantgardistiske stemmelæber. Han går mere klart igennem nu, end han gjorde på Mørtel-debuten Blitz og i sin tid i Atomfax.

Hjerteligt velkommen til overfladen!

Og rulleteksterne …

Ud over Hjertholm på sang, guitar og diverse medvirker bassist Peter Esben Kofod (Scarlet Chives), trommeslager Fillip Danstrup (Atomfax), guitarist Morten Ammitzbøll (Gladys) og cellist Line Felding (Cody) m.fl.

Det kommende album er ligesom singlen her produceret af No Knox-legenden Per Buhl Acs, kendt fra lyden bag Under Byen, Synd og Skam og Superheroes. 

Hold dig orienteret på Mørtels Facebook-side.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: