Herligt.
Med dette nummer fra de efterladtes nye album Synger dagen ind har Peter H. Olesen og Michael Lund fundet et hjem i mine ører – minimalproduceret sammen med Boi Holm.
Der er skønne hilsner til Suicide, til Bowies Eno-plader, til Valeur/Siberg og ikke mindst til dem selv og deres 80’er-rødder. De rødder er der ingen grund til hverken at efterlade eller løbe fra.
Jeg havde egentlig opgivet de efterladte; jeg troede, jeg vidste, hvor de gik hen, og jeg gad ikke rigtig med, men nu skal jeg komme efter dem.
Okay, jeg har personlige aktier i deres fortid, men du behøver heller ikke tro mig – lyt selv.
Her er albummet på fjendetjenesten Spotify, som de efterladte ellers så vidt jeg ved har forsaget i årevis:
https://open.spotify.com/album/701JO8V5kZQXchMRIZjQ1e?si=c_F08nsSTrCcrqLnKiO2-g