Singlen “Laura Palmer” fra Lise Westzynthius’ nye, gule album ‘JA’ er en prøveballon – teksten er David Lynchs, og den åbner med forfatteren Bjørn Rasmussens stemme.
Efter den er kommet et album, der flyder over af hendes egne ord. Hun får også hjælp af vokalisten Anna Brønsted, multimusikmennesket Nils Grøndahl og en række andre kompetente folk – se nederst.
Man kan ikke ved første lyt høre alle hendes danske ord, men det er kun en fordel, at meningen (for så vidt der er én, hvad man i Laura Palmer-singlens tilfælde kan tillade sig at tvivle på, men det er jo så ikke hendes skyld, kun hendes ansvar, siden hun har valgt at bruge netop de ord) – kravler frem af sig selv efterhånden.
Der er en meget konsistent retning på udviklingen i Lise W’s musik fra tiden i Luksus (med bl.a. Mikael Simpson og Henrik Vibskov), samarbejdet med Nikolaj Nørlund som del af hans Rhonda Harris, solopladen “Tæt på en kold favn” efter bruddet med Peter Sommer. Den som har fulgt med, føler sig straks hjemme i hendes nye, men stadig lige luftige og følsomme univers.
Se singlen her og find hele albummet på din foretrukne tjeneste
Alle tjenesterne er samlet her: http://smarturl.it/LiseWestzynthiusJA
Medvirkende
LISE WESTZYNTHIUS
vokal, yamaha CP70, flygel, mellotron
SØREN BIGUM
guitar, bas, moog
ANNA BRØNSTED
vokal
MOOGIE JOHNSON
bas
EBBE FREJ
trommer, yamaha CP70, keyboard
CAMILLO GINO
guitar, mellotron, percussion, keyboard, programmering
_____________________
SØREN MIKKELSEN
guitar, percussion, keyboard, programmering (06)
JEDRZEJ ŁAGODZINSKI
tenorsaxofon (01, 05, 07, 08)
NILS GRÖNDAHL
vokal (05, 09), violin (10)
BJØRN RASMUSSEN
vokal (04)
LUKAS LA COUR
akustisk guitar (04)
DIMITRI PAILE
guitar (06)
SOLVEIG SANDNES
vokal (snippen efter 08)
Udgives af DME 14. september 2018