Hyldemor – et sted, jeg mærkeligt nok virkelig godt gider være.

Scroll down to content

“Hallo hallo frøken, kan De give mig nummeret på jorden? Er der frost på ledningen, eller hvad er der galt?“

Og så vejen ud af omkvædet og tilbage til verset, der er helt mage til samme sted i Dylans “Like A Rolling Stone”. Og hvor mange sange er der skrevet i tresserne om telefoner – Operator Information, give me Jesus on the line.”

Det var sgu da allerede dengang for gennemprøvet og tilbageskuende. For flippet. Som om det blev mere ægte og godt af at han synger lige så småfalsk som Dylan (og som violinen spiller i liveoptagelsen fra Saltlageret 1975). 

Og sange om narren og kongen og galgen og bødlen – tarot og syre og middelalder. For slapt! Eller hvad?

Men når lyden får lov at slide sig ind gennem …

Først familiemyten fra min spæde barndom, hvor Hans Vinding og hans venner passede mig ovre i hippiekollektivet, mens mine forældre var på arbejde.

Og så min indebrændte fordømmelse af den tilgang til musikken, som allerede i sin samtid var ti år for sent på den (ligesom det meste af samtidens danske rockparnas).

… ja, efter de ti-femten minutter dét tager, så sker der noget!

“Regnbuemanden tager en regnbue op, han tager et regnbuestykke af din krop”. Han står ikke og improviserer, men det er skrevet lyttende. Han selv ved ikke præcis, hvad det skal betyde, han lytter til sine rim, mens han synger.

Alt for meget at se til
Alt for meget at blive til
Der er alt for meget at gøre
for at få sit på det tørre, ja der er!

Som en freestyle rapper, der er god til at få sproget til at rykke ud med sine egne historier. Han er en poet, der fortæller med øret.

“Døren står åben døgnet rundt, siger kom ind kom ind …”

Det er nærmest aldrig teksterne, der griber mig, når jeg forelsker mig i en plade. (Men ofte dem, der får mig til igen at forvise dem til glemslen). Heller ikke her er det de enkelte linjer, der griber mig. Der er en rytmegruppe, der bare fungerer så godt, at man ikke tænker over den, men lader kroppen tage imod. Og så er der en method acting sanger, der er undrende til stede i sine sætninger. “Glem det hele, du er altid her lige nu”. Det er mærkeligt nok et sted, jeg virkelig godt gider at være.

Hyldemor_16-02-2013_723821a-1

Foto: Peder Bundgaard

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: