Face (der har valgt at droppe ”It” i sit kunstnernavn) fra Kaliber er gået solo og udgiver sit første track “Født Til Det” fra det kommende debutalbum “Kun Mig”.
Da rap-gruppen Kaliber (Face It, Mr. Mo, DB King og Livid) blev dannet i 2010, havde ingen af dem forudset den succes, der fulgte efter. Det var kampsangen ”Hardhitter” til bokseren Rudy Markussen, der for alvor blev startskuddet til Kalibers karriere. Sidenhen blev det til hymnen ”Vest For København” (2012), der sikrede Kaliber en førsteplads i KarriereKanonen med efterfølgende optræden på Smuk Fest, Distortion og millioner af streams.
Siden Kaliber, har Face haft brug for en pause, og har fokuseret på sig selv og sin familie. Det er blevet til ny inspiration og nye sange, og nu er han tilbage og sparker et nyt kapitel igang med singlen “Født Til Det”. I korte træk handler “Født Til Det” om at følge sit hjerte og gøre det man er god til uanset, hvad andre måtte tænke. Om at viske tavlen ren og starte forfra med nye mål og samtidig sætte pris på det man har.
Debutalbummet “Kun Mig” er udkommet.