Single nr. 2 for Bisses album “Familiealbummet”.
Instruktør og fotograf: Stroud Rohde Pearce.
Grade: Isac Hessellund.
Tak til Camilla Lønbirk for lån af brynje.
SOLHILSEN
Jeg klamrede mig til fortidens milepæle
Som en pælesidder sad jeg med ondt i røven
Og ondt af mig selv
Med tiden tørrede jeg langsomt ind
Til en begmand
Der ikke ville se
Tingenes realitet
Acceptér
Tingene som de er
Eller du bli’r skør!
En dag bankede virkeligheden på døren
Ja, døren blev sparket ind af Ordensmagten
Tak min ven
Skal ikke længere lukke den dør igen
Den har været lukket i alt for længe
Fremover er der døgnåbent
Velkommen til mit sadhana
7-Eleven!
Uuuuuh det’ ikke nemt
At vade i livets ebbe og flod
Men hvorfor samle på det vraggods
Som en dag
Vil drive ud?
Det vil drive ud
Jeg hilser min sol hver eneste morgen
Jeg omfavner vreden
Og dens søster sorgen
Jeg skal helt ud af mit mindset
Helt holde op med at tænke
Jeg skal bare ud
Og frem til her og nu
Jeg var en søgende sjæl
Der blev ved med at lede
Som en borebisse
Gravede jeg mig lige lukt ned på stedet
Med tiden gik pandelampen ud
Og til sidst blev jeg nødt til at sætte mig ned
I mørket
Og heureka!
Det var her jeg omsider
Fandt min fred!
Uuuuuh det’ ikke nemt…
Jeg hilser min sol hver eneste morgen
Jeg omfavner vreden
Og dens søster sorgen
Jeg skal helt ud af mit mindset
Helt holde op med at tænke
Jeg skal bare ud
Og frem til her og nu
Og dyrke min solgud
Er I klar til Gud derude?!
Her og nu