Single nr. 2 for Bisses album “Familiealbummet”.
Instruktør og fotograf: Stroud Rohde Pearce.
Grade: Isac Hessellund.
Tak til Camilla Lønbirk for lån af brynje.

    SOLHILSEN
    Jeg klamrede mig til fortidens milepæle
    Som en pælesidder sad jeg med ondt i røven
    Og ondt af mig selv
    Med tiden tørrede jeg langsomt ind
    Til en begmand
    Der ikke ville se
    Tingenes realitet

    Acceptér
    Tingene som de er
    Eller du bli’r skør!

    En dag bankede virkeligheden på døren
    Ja, døren blev sparket ind af Ordensmagten
    Tak min ven
    Skal ikke længere lukke den dør igen
    Den har været lukket i alt for længe
    Fremover er der døgnåbent
    Velkommen til mit sadhana
    7-Eleven!

    Uuuuuh det’ ikke nemt
    At vade i livets ebbe og flod
    Men hvorfor samle på det vraggods
    Som en dag
    Vil drive ud?
    Det vil drive ud

    Jeg hilser min sol hver eneste morgen
    Jeg omfavner vreden
    Og dens søster sorgen
    Jeg skal helt ud af mit mindset
    Helt holde op med at tænke
    Jeg skal bare ud
    Og frem til her og nu

    Jeg var en søgende sjæl
    Der blev ved med at lede
    Som en borebisse
    Gravede jeg mig lige lukt ned på stedet
    Med tiden gik pandelampen ud
    Og til sidst blev jeg nødt til at sætte mig ned
    I mørket

    Og heureka!
    Det var her jeg omsider
    Fandt min fred!

    Uuuuuh det’ ikke nemt…

    Jeg hilser min sol hver eneste morgen
    Jeg omfavner vreden
    Og dens søster sorgen
    Jeg skal helt ud af mit mindset
    Helt holde op med at tænke
    Jeg skal bare ud
    Og frem til her og nu
    Og dyrke min solgud
    Er I klar til Gud derude?!
    Her og nu

    Leave a comment